I alle dele af samfundet bliver der i stigende grad stillet krav om høj fleksibilitet og effektivitet. Konsekvensen er hyppige omstruktureringer og midlertidige strukturer. Det kræver mental robusthed at undgå stress og at kunne navigere i et arbejdsliv karakteriseret af hastige forandringer.

Man har forsket i mental robusthed (resiliens) i mere end fem årtier. Med afsæt i den nyeste hjerneforskning ved vi i dag, at hjernen er plastisk (foranderlig) og udvikler sig livet igennem. Vi ved også, at mental robusthed ikke er noget, man enten har eller ikke har, men derimod en størrelse, vi besidder i forskellige grader.

Mental robusthed er en psykologisk færdighed, der hjælper os til at håndtere modgang, stress og udfordringer, samt at passe på os selv. Den gode nyhed er, at man kan optræne sin mentale robusthed – det arbejder vi med!

På tværs af videnskabelige psykologiske retninger har man identificeret en række robusthedsfaktorer, som er indbyrdes forbundne og som i samspil medvirker til at styrke vores mentale robusthed.

Nedenfor ses femfaktor modellen udviklet af Eva Hertz i 2011, som udgangspunkt for det psyko-edukative robusthedstræningsprogram (RTP) – det banebrydende pilotprojekt i Forsvaret, der havde til formål at forebygge kampstress og mistrivsel hos udsendte soldater. 130 kampsoldater fra Livgarden gennemførte programmet inden udsendelse til Afghanistan. Gennem programmet lærte soldaterne metoder og redskaber til at optræne deres mentale robusthed, så de bedre kunne håndtere de udfordringer, de mødte som udsendte på mission. Soldaterne gennemførte det 40-timers undervisningsprogram med afsæt i anvendt positiv psykologi i Danmark inden udsendelse, og de vedligeholdte træningen i Afghanistan med støtte fra vores specialudviklede MRT Smartphone App. Soldaternes robusthed blev målt før de påbegyndte træningen, umiddelbart efter hjemkomst fra Afghanistan, og seks måneder efter hjemsendelse. Resultaterne viste, at træningen havde virket.

Programmet er siden blevet tilpasset det danske arbejdsmarked i private og offentlige organisationer under navnet MRT, og siden 2012 har mere end 2.500 medarbejdere og ledere i Danmark gennemført programmet.

Viden om mental robusthed

  • Mental robusthed er en psykologisk færdighed, der hjælper individet til at håndtere stress, udfordringer og svære hændelser.
  • Der er blevet forsket i mental robusthed (resiliens) i mere end 50 år.
  • Den nyeste viden om mental robusthed tager afsæt i positiv psykologi og nyere hjerneforskning.
  • Positiv psykologi handler ikke om at være positiv – den positive psykologi er studiet af menneskets sunde tilstande, herunder trivsel, styrker og præstationer, hvorimod den klassiske psykologi har fokus på ”det syge menneske”.
  • Nyeste hjerneforskning viser, at vi kan ændre vores hjerne livet igennem. Hjernens plasticitet betyder, at vi kan ændre vores tankemønstre og øge vores mentale robusthed gennem målrettet træning.
  • Mental robusthed er ikke et skjold, der gør, at vi kan klare hvad som helst. God ledelse, ordentlige rammer, strukturer og samarbejde er vigtige faktorer med betydning for et godt psykisk arbejdsmiljø, lige såvel som fysisk træning, søvn og kost også har indflydelse på vores trivsel og psykologiske velbefindende.
  • Mental robusthedstræning er forebyggelse – ikke behandling. Mental robusthed er som en airbag. Den er rigtig god at have, men den skal installeres på forhånd og være forebyggende. Den skal ikke installeres, når du rammer autoværnet.

Du kan læse mere om mental robusthed i bogen “ROBUST – Lær at mestre modgang” af Eva Hertz (2017). Bogen giver et nuanceret indblik i den psykologiske færdighed mental robusthed, og hvad vi selv kan gøre for at passe bedre på vores mentale sundhed.

Tænkning og problemløsning

Tænkning og problemløsning handler om vores indre analysemodeller af omverdenen. At kunne analysere problemer og koble følelserne fra, at være opmærksom på tankefælder, og på hvornår, der er objektivt bevis for en sammenhæng, giver et større perspektiv på udfordringer og hjælper os til at træffe rigtige beslutninger.

Positive følelser

Vi er biologisk udstyret med et såkaldt negativitets-bias, der betyder, at negative tanker, følelser og oplevelser vejer tungere og huskes i længere tid end de positive. Vi skal faktisk gøre noget aktivt for at kultivere og fastholde positive følelser. Positive følelser som åbenhed, nysgerrighed og tillid indvirker på hjernen, så vi kan se flere muligheder og giver os derved et bredere handlings-repertoire, når vi står over for udfordringer. Herudover er positive følelser associeret med hurtigere læring og med øget performance i arbejdssammenhænge.

Positive relationer

At have et netværk – og bruge det i pressede situationer – har en central betydning for vores mentale robusthed og fysiske helbred i øvrigt. Positive relationer understøtter sunde coping-strategier og oplevet mening. At indgå i nære positive relationer medføre oplevelsen af samhørighed og forbundethed (med fællesskabet, samfundet, verden) og reducerer angst og stress. Positiv kommunikation styrker vores relationer til andre og øger samarbejdsvillighed og team-performance.

Selvregulering

Selvregulering er, at kunne bevare ro og overblik i pressede situationer. Selvregulering handler også om at kunne rumme egne og andres følelser. Selvregulering hjælper os til at handle konstruktivt, når vi er under pres. Forskning viser, at blandt andet meditation styrker vores evne til selvregulering.

Styrker

Forskning viser, at mennesker, der bruger deres styrker i arbejdssammenhænge er mere mentalt robuste, oplever mindre stress, er mere engagerede på arbejdet og har højere performance. At have indsigt i egne styrker er en forudsætning for at bruge dem. Styrker kan identificeres ved spørgeskemaet VIA Inventory of Strengths, som foreløbigt er anvendt af over 5 millioner mennesker verden over.

Du styrker din mentale robusthed, hvis du:

  • Aktivt kultiverer og fastholder positive følelser. Det gør, at du ser flere muligheder og bliver bedre til problemløsning.
  • Bruger positiv kommunikation. Det styrker din relation til andre.
  • Har indsigt i dine egne psykologiske styrker. Bruger du dine styrker i dit job, giver det arbejdsglæde og forebygger stress.
  • Forholder dig refleksivt til dine indre analysemodeller af omverdenen. Prøv at genkende tankefælder, dvs. negative tankemønstre, der fører til negative konklusioner, som ikke har hold i virkeligheden.
  • Praktiserer selvregulering. Det betyder i denne sammenhæng, at du passer på dig selv både på jobbet og i fritiden. At være en ressource på jobbet starter med at passe på dig selv.

Hvad søger du efter?