Hold fast i de gode intentioner og sunde vaner
Vil du have individuel sparring og støtte til implementering af din robusthedstræning? Eller har du brug for at få genopfrisket værktøjerne og metoderne? Nu er det muligt at booke et individuelt coachingforløb med fokus på implementering af gode rutiner i hverdagen, så du holder fast i din robusthed.
Forløbet er en overbygning/opfølgning på MRT programmet, uanset hvornår du har gennemført kurset.
Vi tager udgangspunkt i dér hvor du er, din hverdag og dit arbejdsliv, og evt. konkrete udfordringer. Vi arbejder struktureret med de 5 robusthedsfaktorer, specifikt:
- Dine kognitive færdigheder – der gør dig i stand til at analysere problemer, bevare perspektiv i pressede situationer/perioder
- Dine følelsesmæssige færdigheder – der hjælper dig til at bevare trivsel og modvirke at udfordringer og problemer fylder mest i hverdagen
- Din relationelle kapacitet – hvordan du dyrker dine positive relationer, som er en buffer for stress
- Dine selvreguleringsfærdigheder – der hjælper dig til sund grænsesætning og fokus på dine energikilder, så du kan bevare ro og overblik under pres
- Din psykologiske styrkeprofil – hvordan du med fokus på dine stærkeste personlighedstræk kan være den bedste version af dig, præstere og trives på optimal vis
Har du ikke gennemført robusthedsprogrammet endnu?
Målgruppe
Forløbet er for dig, som har gennemført vores 20 timers robusthedstræningsprogram (MRT) og som ønsker støtte til at skabe nye gode vaner der understøtter robusthed og trivsel. Vi tilbyder forløb til såvel ledere som medarbejdere.
Varighed og form
5 coachingsessioner af 50 minutters varighed, online på Zoom eller Teams, med mulighed for forlængelse, efter behov.
Pris
8.000 kr. ekskl. moms. Prisen er for 5 sessioner. Yderligere sessioner kan tilkøbe til 1.600 kr. + moms.