Center for Mental Robusthed
Robusthedstræning for ledere (MRT® programmet)

Robuste ledere understøtter trivsel på arbejdpladsen

Mentaltræning for ledergrupper

Robusthedstræning styrker din personlige resiliens, trivsel og forebygger stress

  • Hvad kan vi hver især gøre for at skabe mere trivsel, performe bedre og i højere grad håndtere arbejdspres?
  • Få ny viden og konkrete redskaber til at forstå og bringe dine psykologiske styrker og ressourcer i spil
  • Få greb om hvad du selv kan gøre for holde fokus på det der virker, gør dig stærk, og holde fast i din iboende robusthed, samt være en leder der understøtter medarbejdernes trivsel og robusthed

Det stiller store krav til den enkelte leder, at håndtere komplekse betingelser og forventninger, og samtidig trives, holde sig skarp, motiveret og undgå stress. Som leder skal du levere resultater og sikre at opgaverne løses indenfor de givne rammer og vilkår, samt bidrage til at medarbejderne præsterer og fastholder oplevelsen af mening, i en hverdag under konstant forandring. Det kræver mental robusthed. Heldigvis er mental robusthed en psykologisk færdighed, du kan træne.

Forskning har vist, at denne form for træning øger trivsel og arbejdsglæde, samt styrker din performanceevne, målorientering og dit fokus. Derudover virker mental robusthedstræningen stressforebyggende, og forbedrer din innovationsevne.

MRT® for ledere er et 3-dages kursus, der fører dig igennem det forskningsbaserede robusthedstræningsprogram MRT®, målrettet ledere i offentlige og private virksomheder.

Du får ny viden om faktorer der udfordrer trivsel og mentale sundhed, indsigt i robusthedsfaktorer og hensigtsmæssige strategier, samt konkrete evidensbaserede redskaber til at styrke din mentale robusthed, trivsel og evnen til at håndtere ledelsesmæssige udfordringer. Samtidig får du indsigt i, hvordan du gennem din ledelse understøtter psykologisk tryghed, stærkere samarbejdsrelationer, og dine medarbejderes robusthed. Forløbet inkluderer før- og efterlæring, i form af personlighedstest, individuel coaching, en trænings app, samt baggrundslitteratur.

På kurset arbejder vi struktureret med:

  • Dine kognitive færdigheder – der gør dig i stand til at analysere problemer, bevare perspektiv i pressede situationer/perioder, holde fokus på det du har indflydelse på, samt træffe bedre og mere velovervejede beslutninger
  • Dine følelsesmæssige færdigheder – der hjælper dig til at bevare trivsel, modvirke at udfordringer og problemer fylder mest i hverdagen, samt bedre følelsesmæssig balance
  • Dine relationelle færdigheder – der hjælper dig til at styrke dine positive relationer, din evne til samarbejde, samt understøtter meningsfuldhed og psykologisk tryghed
  • Dine selvreguleringsfærdigheder – der hjælper dig til at bevare ro og overblik under pres, samt holde fokus på dine energikilder og strategier til at værne om eget overskud
  • Det unikke og stærkeste i din personlighed - der hjælper dig til at være den mest robuste og autentiske version af dig, præstere og trives på optimal vis

Kontakt os hvis du ønsker et forløb for ledere i din egen organisation.

ida hertz underviser i hold kursister
Det får du

Ny viden og konkrete metoder

På det 3-dages kursus for ledere får I ny viden om faktorer der udfordrer trivsel, en grundig indføring i mekanismerne bag den psykologiske færdighed mental robusthed, indblik i robusthedsfaktorer og hensigtsmæssige mentale strategier, samt træning i konkrete forskningsbaserede metoder/redskaber, som efterfølgende kan anvendes i hverdagen.

Kurset er et forskningsbaseret mentaltræningsprogram, der omfatter en vekselvirkning mellem forskellige mentale rum:

  • Et vidensrum med præsentation af relevante teorier og forståelsesmodeller
  • Et praksisrum med instruktion i og afprøvning af konkrete metoder/redskaber, herunder individuelle refleksioner og gruppediskussioner
  • Et refleksionsrum med tid til eftertanker og erfaringsudveksling

Undervisningen er praksisnær og inddrager deltagernes erfaringer.

Hvad har du lært?

Udbytte af MRT® kurset for ledere

Du lærer metoder til at:

  • Analysere problemer og sætte dem i større perspektiv
  • Forstå koblingen mellem tanker og følelser
  • Koble følelserne fra – at have følelsesmæssig kontrol når du er under pres
  • Holde fokus på det du rent faktisk kan kontrollere
  • Anvende positiv kommunikation og styrke dit netværk
  • Forstå og bringe dine psykologiske styrker og ressourcer i spil
  • Passe på dig selv gennem stresshåndtering og bedre balance i hverdagen 

 Som leder bliver du bedre til at:

  • Bidrage til at skabe overblik over det, der har betydning for dine medarbejdere
  • Bevare og udtrykke realistisk håb og optimisme i en tid, hvor mange føler sig pressede
  • Bidrage til at skabe en kultur præget af positiv feedback og italesættelse af dét der går godt
  • Understøtte psykologisk tryghed og mere compassion på arbejdspladsen
  • Styrke dine relationer til medarbejdere og lederkolleger, og skabe rammer for sparring og erfaringsudveksling
  • Identificere dine medarbejderes styrker og bringe dem i spil
  • Understøtte motivation og oplevet mening blandt dine medarbejdere
  • Værne om din egen energi og engagement
Indhold

MRT® programmets unikke indhold, tilgang og læringsprincipper

Som en del af kurset får du en videnskabelig funderet personlighedstest (VIA Inventory of Strengths), der giver dig indgående indblik i dine personlige styrker. Testen er tilgængelig online.

Forud for kurset får du tilsendt en omfangsrig personlig styrkeprofil, baseret på din besvarelse, samt en individuel tilbagemelding på denne, i form at en times individuel coachingsession. 

Forskning viser nemlig, at vi udvikler os hurtigere og er mere robuste, når vi bygger videre på det stærkeste i os fremfor for at fokusere på vores svagheder. Forskning viser også, at indsigt i egne styrker og aktiv anvendelse øger engagement, oplevet meningsfuldhed, samt styrker motivation og evne til samarbejde i arbejdslivet.

Ledere der kender til egne styrker og aktivt anvender styrkeperspektivet i sin ledelsesstil, er mere robuste, anerkendende og bedre i stand til at mobilisere medarbejdernes stærkeste ressourcer. Styrkeperspektivet er desuden et potent redskab i MUS samtalerne med medarbejderne.  

 
Dag 1

BAGGRUND OG FORMÅL

  • Forandringer og andre faktorer der udfordrer trivsel
  • Hvad er mental robusthed
  • Robusthedsfaktorerne - psykologiske færdigheder der hjælper os når vi kommer under pres

 ROBUSTHEDSFAKTOREN STYRKER

  • Psykologiske styrker i arbejdsmæssig kontekst
  • Psykologiske styrker samt styrkedynamikker i samarbejde
  • Metoder til at bruge det stærkeste i din personlighed

ROBUSTHEDSFAKTOREN SELVREGULERING

  • Udfordringer for opmærksomhed og fokus
  • Forudsætninger for selvregulering
  • Metoder til hjernepauser og energikilder

Dag 2

ROBUSTHEDSFAKTOREN TÆNKNING OG PROBLEMLØSNING

  • Tænkesystemer – at tænke hurtigt og langsomt
  • Kommaet mellem tanker og følelser
  • Metoder til at stoppe automatiske negative tanker/fejlfortolkninger

ROBUSTHEDSFAKTOREN RELATIONER

  • Betydningen af sociale relationer og psykologisk tryghed
  • Positiv kommunikation og vidensdeling
  • Metoder til at styrke relationer og samarbejde

ROBUSTHEDSFAKTOREN SELVREGULERING - FORTSAT

  • Evnen til at regulere nervesystemet og opbygge energi og ro
  • Hjernepauser, meditation og åndedrætsøvelser

Dag 3

ROBUSTHEDSFAKTOREN POSITIVE FØLELSER

  • Betydningen af positive følelser for hjernen og hvordan de smitter
  • Sammenhængen mellem tanker og følelser
  • Metoder til at holde fokus på det der virker og hvilken indflydelse man selv har på trivsel

ROBUSTHEDSFAKTOREN SELVREGULERING- FORTSAT

  • Følelsesmæssige belastninger i arbejdet og evnen til at regulere følelser
  • Intro til compassion og self-compassion
  • Hjernepauser og evnen til aktiv compassion

TRÆNINGSPLANER

  • Guide til kontinuerlig træning og hvordan du holder fast i de gode intentioner

Som en del af kurset får du fuld adgang til vores specialudviklede mentaltrænings app ”MRT® – mental robusthedstræning”. Appen indeholder bl.a. viden om mental robusthed, et omfangsrigt øvelsesbibliotek med evidensbaserede mentaltræningsøvelser herunder guidede meditationer, samt mulighed for løbende trivselsmåling.

Appen understøtter forsat træning med redskaberne og fokus på mental robusthed, således at viden og metoder implementeres og fastholdes i hverdagen.

Du får også grundbogen "ROBUST - Lær at mestre modgang" af Eva Hertz, som var den første bog på dansk om resiliens/robusthed hos voksne, der samler såvel teoretisk viden, forskningsmæssig evidens og konkrete øvelser som den enkelte selv kan administrere. Bogen giver et nuanceret indblik i den psykologiske færdighed mental robusthed, og hvad vi selv kan gøre for at passe bedre på vores mentale sundhed. Den præsenterer også et kritisk perspektiv på samfundsdebatten om begrebet robusthed, der ofte misforstås eller misbruges.

Hvad siger vores kunder om os...

"Fantastisk berigende kursus, hvor den viden, der formidles, er evidensbaseret, fremlagt forståeligt, og med øvelser så teorien omsættes i praksis. Der skabes en tryg stemning, hvilket Ida også særligt formår, ved at fremstå personlig, nærværende og med varme og venlighed. Man mærker hvor vigtige budskaberne er og hvor engageret Ida er i sit fagområde"

Kristine Nordkvist

Chefkonsulent, Banedanmark
"Et fantastisk kursus – 3 lærerige, håndgribelige og inspirerende dage. Underviserne er livssjæle, der brænder for emnet mental robusthed og deres entusiasme formåede de at videregive til mig i en sådan grad, at viden og metoder nu er en fast del af min hverdag. Det var dejligt at være på et kursus, hvor der blev lagt vægt på styrker og ikke som på et hav af kurser, jeg har deltaget i, på mine svage sider”

Ingelise Bisgaard

HR konsulent, Region Sjælland
”Det var interessant og givende at deltage i Center for Mental Robustheds træningsprogram. Kursets indholdet har et solidt fagligt niveau, og blev formidlet på en inspirerende og involverende måde, som har givet værdifuld inspiration og refleksion på både det personlige og professionelle plan”

Rikke Gade Bisgaard

HR Business Partner, UCSJ
Få besked direkte

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig orinteret om centrets arbejde og få inspiration
Center for Mental Robusthed
Center for Mental Robusthed ApS
Øresundsvej 156, 1. th
2300 København S.
Telefon: +4526280909
 
CVR.nr. 34 61 82 83
Bankoplysninger
Spar Nord
Reg.nr. 9077
Kontonr. 4583980828
Swiftcode: SPNODK22
IBAN: DK0490774583980828
MobilePay: 48900
Det næste skridt

Har du spørgsmål eller ønsker du at tilmelde dig?