Bare rolig – du er allerede mentalt robust
Når det er sagt, så bliver der i alle dele af samfundet i stigende grad stillet krav om høj fleksibilitet og effektivitet. Konsekvensen er hyppige omstruktureringer og midlertidige strukturer. Det kræver mental robusthed at undgå stress og at kunne navigere i et arbejdsliv karakteriseret af hastige forandringer.
Hvad er mental robusthed
Mental robusthed er en psykologisk færdighed, der hjælper os til at håndtere modgang, stress og udfordringer, samt at passe på os selv. Vi er som udgangspunkt rimelig mentalt robuste. Vi kan ikke gå igennem livet uden at opleve udfordringer, men hvor godt vi kommer igennem dem afhænger af vores mentale robusthed. Mental robusthed er altså ikke noget, man enten har eller ikke har, men derimod en størrelse, vi besidder i forskellige grader. Robusthed udvikles, fastholdes og kommer til udtryk i samspillet mellem individ og omverdenen. Med afsæt i den nyeste hjerneforskning ved vi i dag, at hjernen er plastisk (foranderlig) og udvikler sig livet igennem. Den gode nyhed er således, at man kan optræne sin mentale robusthed – og forblive mental robust ved kontinuerlig træning – og det er dét vi er specialister i.
På tværs af videnskabelige psykologiske retninger har man identificeret en række robusthedsfaktorer, som er indbyrdes forbundne og som i samspil medvirker til at styrke vores mentale robusthed. Ud fra en gennemgang af 60 års forskning i mental robusthed (resiliens) har Center for Mental Robusthed udviklet en fem faktor model for robusthedstræning, hvor vi træner en lang række færdigheder inden for de fem robusthedsfaktorer som er indbyrdes forbundne:
Model og metode til robusthedstræning
Nedenfor ses femfaktor modellen udviklet af Eva Hertz i 2011, som udgangspunkt for det psyko-edukative robusthedstræningsprogram (RTP) – det banebrydende pilotprojekt i Forsvaret, der havde til formål at forebygge kampstress og mistrivsel hos udsendte soldater. 130 kampsoldater fra Livgarden gennemførte programmet inden udsendelse til Afghanistan. Programmet er siden blevet tilpasset det danske arbejdsmarked i private og offentlige organisationer under navnet MRT, og siden 2012 har mere end 5.000 medarbejdere og ledere i Danmark gennemført programmet.
Mental robusthedstræning i Forsvaret
Gennem programmet lærte soldaterne metoder og redskaber til at optræne deres mentale robusthed, så de bedre kunne håndtere de udfordringer, de mødte som udsendte på mission. Soldaterne gennemførte det 40-timers undervisningsprogram med afsæt i anvendt positiv psykologi i Danmark inden udsendelse, og de vedligeholdte træningen i Afghanistan med støtte fra vores specialudviklede MRT Smartphone App. Soldaternes robusthed blev målt før de påbegyndte træningen, umiddelbart efter hjemkomst fra Afghanistan, og seks måneder efter hjemsendelse. Resultaterne viste, at træningen havde virket.
De foreløbige resultater af robusthedstræningsprogrammet blev præsenteret på 3rd World Congress on Positive Psychology, 2013, Los Angeles, USA. Se posteren her
De endelige resultater blev præsenteret på European Conference on Positive Psychology, 2014, i Amsterdam, Holland. Se posteren her
Viden om mental robusthed
- Mental robusthed er en psykologisk færdighed, der hjælper individet til at håndtere stress, udfordringer og svære hændelser.
- Der er blevet forsket i mental robusthed (resiliens) i mere end 60 år.
- Den nyeste viden om mental robusthed tager afsæt i neurovidenskab, kognitiv psykologi og positiv psykologi.
- Nyeste hjerneforskning viser, at vi kan ændre vores hjerne livet igennem. Hjernens plasticitet betyder, at vi kan ændre vores tankemønstre og øge vores mentale robusthed gennem målrettet træning.
- Mental robusthed er ikke et skjold, der gør, at vi kan klare hvad som helst. God ledelse, ordentlige rammer, strukturer og samarbejde er vigtige faktorer med betydning for et godt psykisk arbejdsmiljø, lige såvel som fysisk træning, søvn og kost også har indflydelse på vores trivsel og psykologiske velbefindende.
- Mental robusthedstræning er forebyggelse – ikke behandling. Mental robusthed er som en airbag. Den er rigtig god at have, men den skal installeres på forhånd og være forebyggende. Den skal ikke installeres, når du rammer autoværnet.
- Du er mental robust fordi du kan klare mange af livets storme, uden at du bliver syg af det
Læs mere om mental robusthed
I bestseller bogen “ROBUST – Lær at mestre modgang” af Eva Hertz (2017), får du et nuanceret indblik i hvad det vil sige at være mental robust og hvad vi selv og i fællesskab kan gøre for at passe bedre på vores mentale sundhed.
Læs også:
Arnbjørn, M. & Hertz, I. (2017) De pressede unge – om veje til trivsel. Kognition & Pædagogik, nr. 103 p 84-97.
Hertz, E. (2015): Mental Robusthedstræning I Livgarden – et interventionsstudie vedrørende kampsoldaters psykologiske velbefindende. Psyke & Logos, 2015 (36), 219-237.
Hertz, E. (2017): Relationer og robusthed. In Robusthed i praksis – i arbejdslivet og privat. Af Malene Mygind og Frans Ørsted Andersen (red). København, Forlaget Mindspace.
Du kan også følge os på Linkedin, hvor vi løbende deler nyheder om mental robusthed:
Connect med Ida Rahbek-Hertz og Eva Hertz
Tænkning og problemløsning
Tænkning og problemløsning handler om vores indre analysemodeller af omverdenen. At kunne analysere problemer og koble følelserne fra, at være opmærksom på tankefælder, og på hvornår, der er objektivt bevis for en sammenhæng, giver et større perspektiv på udfordringer og hjælper os til at træffe rigtige beslutninger. Du er mental robust når du kan tænke fleksibelt.
Positive følelser
Vi er biologisk udstyret med et såkaldt negativitets-bias, der betyder, at negative tanker, følelser og oplevelser vejer tungere og huskes i længere tid end de positive. Vi skal faktisk gøre noget aktivt for at kultivere og fastholde positive følelser. Positive følelser som åbenhed, nysgerrighed og tillid indvirker på hjernen, så vi kan se flere muligheder og giver os derved et bredere handlings-repertoire, når vi står over for udfordringer. Herudover er positive følelser associeret med hurtigere læring og med øget performance i arbejdssammenhænge. Du er mental robust hvis du kan fastholde positive følelser.
Positive relationer
At have et netværk – og bruge det i pressede situationer – har en central betydning for vores mentale robusthed og fysiske helbred i øvrigt. Positive relationer understøtter sunde coping-strategier og oplevet mening. At indgå i nære positive relationer medføre oplevelsen af samhørighed og forbundethed (med fællesskabet, samfundet, verden) og reducerer angst og stress. Positiv kommunikation styrker vores relationer til andre og øger samarbejdsvillighed og team-performance. Du er mental robust, hvis du forstår at du er stærkere når du ikke isolerer dig, og når du beder om hjælp eller støtte når du har det svært.
Selvregulering
Selvregulering er, at kunne bevare ro og overblik i pressede situationer. Selvregulering handler også om at kunne rumme egne og andres følelser. Selvregulering hjælper os til at handle konstruktivt, når vi er under pres. Forskning viser, at blandt andet meditation styrker vores evne til selvregulering. Du er mere mental robust, hvis du får sat grænser, holder hjernepauser og får værnet om din egen energi.
Styrker
Forskning viser, at mennesker, der bruger deres styrker i arbejdssammenhænge er mere mentalt robuste, oplever mindre stress, er mere engagerede på arbejdet og har højere performance. At have indsigt i egne styrker er en forudsætning for at bruge dem. Styrker kan identificeres ved spørgeskemaet VIA Inventory of Strengths som over 11 milioner mennesker på verdensplan har taget. Når du kender til dine styrker kan du bedre bruge dem mere bevidst, og du bliver derved mere mental robust overfor udfordringer.
Du styrker din mentale robusthed, hvis du:
- Aktivt kultiverer og fastholder positive følelser. Det gør, at du ser flere muligheder og bliver bedre til problemløsning.
- Bruger positiv kommunikation. Det styrker din relation til andre.
- Har indsigt i dine egne psykologiske styrker. Bruger du dine styrker i dit job, giver det arbejdsglæde og forebygger stress.
- Forholder dig refleksivt til dine indre analysemodeller af omverdenen. Prøv at genkende tankefælder, dvs. negative tankemønstre, der fører til negative konklusioner, som ikke har hold i virkeligheden.
- Praktiserer selvregulering. Det betyder i denne sammenhæng, at du passer på dig selv både på jobbet og i fritiden. At være en ressource på jobbet starter med at passe på dig selv.