Uden tvivl. Men kan man være altid-tilgængelig og blive ved med at være det? Tvivlsomt.
TV2 News ringede i går og ville drøfte Australiens nye “Right to Disconnect” lovgivning. Det indledende spørgsmål gik på, om det er en god ide at give medarbejdere mulighed for ikke at besvare arbejdshenvendelser i deres fritid?
Der er ingen tvivl om, at det er hensigtsmæssigt med en kultur på arbejdspladsen, hvor der støttes op om, at man holder fri når man har fri. Herunder, at man ikke står til rådighed på telefon og mail, når man ikke er på arbejde. Dette bør understøttes af klare politikker, der tydeliggør forventninger og opstiller grænser for arbejdet.
Er der i Danmark en forventning om, at medarbejdere svarer på mails og opkald, når de har fri?
Flere undersøgelser haft vist, at selvom det faktisk er de færreste arbejdsgivere der direkte forventer at medarbejderne er til rådighed i deres fritid, så oplever mange danskere, at det at være tilgængelige i fritiden, er en uskreven regel, eller nødvendighed. En af forklaringerne kan findes i, at vi i Danmark har en meget præstationsfokuseret kultur, som medfører, at mange danskere stiller høje krav til sig selv om at præstere. Det kan betyde, at man oplever et stort indre pres for at levere, også når man egentlig har fri.
Og hvad er så problemet i, at være tilgængelig når man har fri?
Det har konsekvenser. Vi kan ikke trives og præstere på optimalvis, hvis vi ikke får restitueret, altså givet vores hjerne en pause fra arbejde. Bevidstheden om, at arbejdspladsen kan henvende sig når man har fri, gør, at man mentalt stadig er på arbejde. At være konstant til rådighed er en form for stresstilstand, som langsomt men sikkert tærer på vores mentale ressourcer. Det går ud over vores trivsel, vores mentale helbred og vores faglighed. Vi bliver dårligere til at fokusere, analysere problemer, bevare overblik og træffe gode beslutninger. Og vi bliver også dårligere til at rumme egne og andres følelser, hvilket bl.a. har negative konsekvenser for vores evne til at samarbejde.
Det er bare en dårlig businesscase ikke at holde fri og disconnecte fra arbejdet. For den enkeltes mentale helbred, og ønsket om at blive ved med at være engageret og passionet, for fællesskabet på arbejdspladsen og virksomhedernes bundlinje, og i et samfundsmæssigt perspektiv, hvor mistrivsel og psykisk nedslidning af arbejdsstyrken, koster os alle sammen dyrt – menneskeligt og økonomisk.
Et fælles ansvar
Jeg undlod at svare på, om man skal lovgive på området i Danmark. Men mental sundhed på arbejdspladsen ER et fælles ansvar.
Der er hensigtsmæssige strategier som vi hver i sær kan anvende for at passe på os selv – et ansvar der ligger hos hver enkelt medarbejder. Det er også en ledelsesopgave og ansvar i at kommunikere forventninger og sætte retning, ligesom der også rent organisatorisk er behov for tydelige strukturer og rammer for arbejdet.
At lovgive på området, er nok en god vej at gå, og det efterlader jo stadig et stort råderum for den enkelte arbejdsplads, hvad angår udmøntning i konkrete aftaler, med respekt for forskellige erhverv og personlige præferencer.
#RightToDisconnect #Robusthed #AltidTilgængelig #Stress
26. august 2024. Af Ida Rahbek-Hertz