Hvad kan I selv gøre for at skabe mere trivsel, bedre balance og mindre stress?
Få indblik i meditation som effektiv metode til at skabe ro, opbygge ressourcer, styrke fokus og forebygge stress.
Lær grundlæggende teknikker og metoder, samt få understøttende værktøjer til at implementere meditation i hverdagen.
Meditation er i de senere år blevet mere og mere udbredt i arbejdslivet, som en del af mange virksomheders sundheds- og trivselsfremmeindsatser. Op mod 20-30% af større virksomheder i Danmark og globalt har implementeret eller tilbyder meditation som en del af deres sundhedsinitiativer. Der er også en stigende interesse blandt små og mellemstore virksomheder i at integrere meditation i hverdagen – og det er der god grund til.
Hvorfor er meditation blevet populært i arbejdslivet?
Kurset "Lær at meditere" kan være startskuddet til at gøre meditation til en metode, som alle på arbejdspladsen kan anvende og få glæde af.
På det 2-dages kursus får deltagerne forståelse for hvad meditation er, kendskab til forskellige former for meditation og afprøver forskellige teknikker, således at de efterfølgende har et fundament for at fortsætte egen meditationspraksis. Alle typer medarbejdere og ledere kan få gavn af kurset, både de som ikke har erfaring med at meditere – og de der allerede har egen meditative praksis.
Undervisningen er oplevelsesbaseret og foregår som en vekselvirkning mellem refleksionsøvelser, guidede meditationer og teoretisk inspiration fra neurovidenskab omkring hjernen. Deltagerne får adgang til lydfiler med guidede meditationer, som kan bruges efterfølgende og understøtte egen meditationspraksis.
Kursets underviser er Ida Rahbek-Hertz, som er Cand.mag. i psykologi og Senior Compassion Teacher fra Stanford University. Ida har selv mediteret regelmæssigt i mere end 15 år, og undervist i meditation i 10 år. Hun har fået meditationsundervisning af bl.a. Thupten Jinpa, Geshe Sherab, Stephan Pende Wormland, Eve Bengta Lorentzen. Hun har gennemført adskillige kurser og retreats gennem årene i Danmark og Østrig, samt fem retreats i Kopan Monastery, Nepal.
”Meditation er for mig en daglig kilde til glæde og lige så uundværlig som at børste tænder. Det er et nødvendigt åndehul, hvor jeg finder ro og som gør mig mere nærværende og bedste version af Ida”.