Center for Mental Robusthed
Nyheder

Læsetid: 2 min 6 sek

Eva Hertz er blevet certificeret Compassion Cultivation Training(CCT©) Instructor

17. maj 2021

Vi kan med glæde og stolthed annoncere, at Eva Hertz er blevet certificeret Compassion Cultivation Training(CCT©) Instructor fra Compassion Institute! Vi glæder os meget til at bidrage til en verden med endnu mere compassion 🙂 

For der er brug for mere compassion – også på arbejdspladserne, hvor det sidste års Coronakrise har bragt meget lidelse og trukket hårde veksler på vores robusthed. Nu står vi midt i en omfangsrig genåbning af samfundet, og hvor mange kan se frem til at vende tilbage til arbejdspladserne indenfor den næste måned. Og selvom vi en gang har prøvet at komme tilbage på arbejde, bliver det helt anderledes denne gang. Da vi kom tilbage efter første bølge, var der en næsten euforisk stemning. Vi troede måske, at det var en once in a lifetime-begivenhed, og at vi havde klaret den. Vi var fulde af glæde og optimisme. Nu står vi et helt andet sted, for uvishedener flyttet ind. Vi har en stille tvivl om, hvorvidt verden nogen sinde bliver den samme igen, og det kan være svært at bevare det langsigtede håb. Før Corona Levede vi i den illusion, at vi havde kontrol over tilværelsen. Vi kunne styre vores egen kalender. Men det er ikke altid sådan, ved vi nu. Vi har alle oplevet et kontroltab. Det gør vores tilbagevenden ekstra udfordrende. Vi skal huske at minde hinanden om, at det her ikke bliver business as usual. Vi er påvirket af isolationen, som har sat sig sine spor i os. Både i dem, der glæder sig til at komme tilbage, og dem, der frygter det.

Her kan compassion hjælpe os til at håndtere vores egne følelser og rumme andres følelser. Compassion kan hjælpe os til at undgå konflikter, fordi vi med compassion bedre kan tolerere, at vi har haft forskellige oplevelser og reaktioner under krisen. Forskning viser, at vi med systematisk træning af compassion kan reducere stress, blive bedre til at holde fokus og følelsesmæssig balance, og så medvirker compassion også til at begrænse bekymringer og selvkritik.

Compassion Cultivation Training (CCT©) er et struktureret og evidensbaseret 8 ugers program, designet af Stanford University, og testet på danske arbejdspladser med god effekt. På Programmet lærer man konkrete metoder til at dyrke og styrke compassion i hverdagen, og teknikkerne integrerer meditative teknikker med psykologi og kontemplativ praksis.

Læs mere om compassiontræning

Få besked direkte

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig orinteret om centrets arbejde og få inspiration
Center for Mental Robusthed
Center for Mental Robusthed ApS
Øresundsvej 156, 1. th
2300 København S.
Telefon: +4526280909
 
CVR.nr. 34 61 82 83
Bankoplysninger
Spar Nord
Reg.nr. 9077
Kontonr. 4583980828
Swiftcode: SPNODK22
IBAN: DK0490774583980828
MobilePay: 48900
Det næste skridt

Har du spørgsmål eller ønsker du at tilmelde dig?